Bilsyn i Randers – professionelt bilsyn med personlig betjening

Skal du have synet din bil? Så er du velkommen i synshallen i Randers, hvor vi foretager bilsyn på almindelige køretøjer under 3.500 kg

Elite certificering

Bilsyn Randers – få et professionelt bilsyn

Din bil bliver helt automatisk indkaldt til periodisk bilsyn gennem Færdselsstyrelsen, hvilket sker otte uger inden synsfristen. Hvis du derfor bor i Randers eller omegn, så kan du med fordel komme forbi med dit køretøj til vores synshal i Randers, hvor bilsynsassistenterne Dennis, Mikkel og Morten står klar til at foretage bilsynet. Synshallen er beliggende på adressen Jomfruløkken 12B i det nordøstlige Randers.

Det tager ikke så lang tid for os at foretage et grundigt bilsyn på din bil

Et bilsyn hos os tager i gennemsnit 20 minutter. Her foretager vi en grundig kontrol af, om dit køretøj overholder alle de tekniske regler, ligesom vi kontrollerer køretøjet for eventuelle fejl, der kan have en indvirkning på sikkerheden.

Dette indebærer bl.a. en kontrol af køretøjets styre apparat, dæk, lygter, bremser, signal apparat, reflekser samt alle de bærende dele som støddæmpere og hjulophæng. Derudover kigger vi på støj- og kulilteudledningen for at sikre et bedre miljø.

Når bilsynet er i gang, er du velkommen til at kigge på – og hvis du har nogle spørgsmål undervejs, så kan du bare stille dem til bilsynsassistenterne.

Hvad kan vi hjælpe dig med?