Bilsyn i Slagelse

Hos DEKRA Bilsyn Slagelse står vi klar til at hjælpe dig med periodisk syn på alle personbiler og lastbiler uanset vægt. Desuden fungerer din lokale synshal også som motorkontor, hvor vi blandt andet kan hjælpe dig med nummerplader og omregistrering af køretøjet mv. Her kan du læse mere om vores tilgang til at gøre periodisk bilsyn til en god oplevelse for dig og finde informationer om alle de andre ydelser, vi tilbyder dig som bilist. Vi glæder os til at se dig hos DEKRA Bilsyn Slagelse ved trafikcenteret på Trafikcenter Allé.

Din lokale synshal, når du skal til periodisk syn i Slagelse

Skal du have din bil, varebil eller lastvogn til periodisk bilsyn i Slagelse og omegn, er vores synshal på Trafikcenter Allé 16 et oplagt valg. Her kan du altid svinge bilen forbi inden for synshallens åbningstider – for ligesom i alle andre DEKRA-synshaller tilbyder vi drive in-syn med højeste kvalitet uden forudgående aftale. 

 

Få et syn, der giver mening for dig 

Når vi taler om høj kvalitet gælder det ikke blot den tekniske del af dit bilsyn, som selvfølgelig foregår ud fra de gældende regler fra Færdselsstyrelsen. Vi prioriterer også, at du skal have en god oplevelse, når du har bilen til syn hos os. Det gælder uanset, om du ikke har den store forstand på eller interesse i mekanik eller gerne vil have fuldt indblik i standen på din bil. 

Her parkerer du blot din bil uden for synshallen. Så tager vi os af resten af processen, mens du slapper af i venteværelset med en kop gratis kaffe. Er du interesseret i de iagttagelser vores erfarne specialister har i forbindelse med synet, er du dog også mere end velkommen til at gå med rundt, mens køretøjet bliver gået igennem. Et almindeligt bilsyn eller syn på andre køretøjer tager oftest omkring 20 minutter – alt afhængig af stand og alder – og ofte vil du kunne køre herfra med lidt nyttig viden, der potentielt kan gøre dig til en gladere bilist.

Hos DEKRA Bilsyn Slagelse vil vi gerne give dig et bilsyn, som giver mening for dig – og du vil altid bliver taget godt imod, uanset om du har forstand på biler eller ej. For os handler et bilsyn nemlig mest af alt om at give dig tryghed og sikkerhed. 

 

Lokale pionerer inden for bilsyn 

I 2024 blev synshallen på Trafikcenter Allé 16 i Slagelse opkøbt af DEKRA og skiftede i den forbindelse navn til DEKRA Bilsyn Slagelse. I synshallen vil du blandt andet kunne møde Niels, som i 2005 stiftede Vestsjællands Bilsyn med en vision om at kombinere bilsyn af højeste kvalitet med den gode personlige service; en tilgang, som på daværende tidspunkt ikke var helt almindelig, men som i dag er kendetegnende for alle DEKRA-synshaller rundt omkring i Danmark. Da den personlige tilgang til at foretage syn også blev efterspurgt til lastbiler, blev synshallen således den første private lastbilscenter i landet.

Ud over Niels kan du også møde Ferid og Kim i forbindelse med syn, som også har arbejdet i synshallen længe – og det er derfor nøjagtig de samme gode værdier, der karakteriserer den oplevelse, du kan forvente her. Det gælder også, hvis du skal have foretaget registreringssyn af både motorcykler og biler, til toldsyn eller indlevere personbiler til skrot. 

Hvad kan vi hjælpe dig med?