Er du ledig, og i tvivl om du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse? Bare rolig – vi guider dig.

Du HAR ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis

  • Du er ledig og dagpengemodtager.
  • Du er faglært/ufaglært eller maksimalt har en kort videregående uddannelse.

Du har IKKE ret til 6 ugers jobrettet hvis

  • Hvis du har en mellemlang eller lang videregående uddannelse f.eks. bachelor eller kandidat, har du ikke ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Undersøg i stedet om du kan søge fra den regionale uddannelsespulje.
  • Du er på supplerende dagpenge, da 6 ugers jobrettet uddannelse er et tilbud til fuldt ledige.

Hvornår kan jeg søge om 6 ugers jobrettet uddannelse?

Du kan tidligst starte på forløbet efter 5 ugers sammenlagt ledighed. Hvis du er i en opsigelsesperiode, kan du dog starte på 1. ledighedsdag, hvis uddannelsen opfylder betingelserne for jobrettet uddannelse.

Hvem afgør, om jeg har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse?

Hvis du er dagpengemodtager, er det a-kassen der skal afgøre, om du har ret til seks ugers jobrettet uddannelse. Det er derfor dem, du skal tage kontakt til, hvis du ønsker at komme i gang med 6 ugers jobrettet uddannelse.

Hvis du er fleksjobber er det dit jobcenter der afgør, om du som ledig fleksjobvisiteret har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Som fleksjobber har du desuden ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny, når du har været i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Hvad kan vi hjælpe dig med?