Bilsyn – hvad tjekkes/kontrolleres?
Mange bilejere gruer for bilsyn, men hvad tjekkes/kontrolleres egentlig? Læs med og bliv klogere på, hvad der tjekkes ved et bilsyn.
Det bliver din bil tjekket for ved bilsyn
Et bilsyn har til formål at vurdere bilens stand. Overordnet bliver der udført kontrol ved forhold, der vedrører færdselssikkerhed og forhold, der vedrører miljøet.
Ved bilsynet bliver bilen både tjekket udvendigt og indvendigt. Indvendigt bliver bremser, seler, instrumenter og ruder tjekket. Der bliver også kigget i motorrummet, hvor det bliver undersøgt, om der er oliespild og møre benzinslanger, og om batteriet er korrekt placeret.
Udvendigt bliver det for det første tjekket, om alle lygter, lys og reflekser er, som de skal være. Dækkene bliver også tjekket for, om de har nok mønsterdybde i og revner, og undervognen bliver tjekket for slør eller andre defekter. Hele bilen bliver også gennemgået for rust, så der ikke er nogen bærende dele, der er ved at blive gennemtæret.
Tjek af de miljømæssige forhold
De miljømæssige forhold er også vigtige ved bilsynet. Her bliver bilen kontrolleret for røg-, kulilte- og støjudledning. Der er nemlig en række regler, som bilen skal overholde ved synet.
Som bilejer er det rart at vide, hvad der bliver gennemgået ved et bilsyn, når du afleverer den. Er du stadig i tvivl om bilsyn, og hvad der tjekkes/kontrolleres? Så kan din lokale synshal altid svare på dine spørgsmål.
Er det tid til din bil skal synes?
Find den nærmeste synshal i nærheden af dig her.