Fejloversigt ved bilsyn
Mange er bange for, om bilen ikke vil blive godkendt til synet. Hvad er de typiske fejl, som din bil kan have til et bilsyn?
Vi giver dig her en fejloversigt over de hyppigste fejl, som du selv kan tjekke på forhånd.
Bilsyn fejlliste
- Lygter: Tjek om dine lygter er defekte. Det gælder både dine for- og baglygter, dine blinklys og tågelys.
- Dæk: Tjek mønsteret på dine dæk er slidte. Mønstret må ikke være mindre end 1,6 mm.
- Nummerpladelys: Tjek om lyset i nummerpladen er intakt. Nummerpladen skal være tilstrækkelig oplyst, så den kan ses på mindst 20 meters afstand.
- Vinduesviskere: Vinduesviskere er ofte nedslidte. Tjek dem ved at mærke på gummilisten. Det kan stort set altid betale sig at skifte vinduesviskerne – det er billigt og sikrer et bedre udsyn, når det regner.
- Bremselys: Få en til at tjekke om bremselygterne fungerer, som de skal.
- Forkert hældning på forlygterne: Hældningen på lyskeglen i forlygterne skal være korrekt ift. lovgivningen og de skal lyse symmetrisk.
- Støddæmpere: Støddæmpere kan blive slidte alt efter kørsel f.eks. over vejbump.
- Håndbremse: Tjek at håndbremsen virker som den skal ved at trække i den, når du holder på en bakke. Bilen skal holde helt stille – ellers fungerer håndbremsen ikke, som den skal.
- Udstødning: Hold øje med om bilen udstøder mere end den plejer, eller om røgen er sort eller blålig – så er der noget i udstødningen, der ikke er, som det skal være.
Synsrapport med fejlliste
Når du har fået synet din bil, får du en synsrapport, hvor eventuelle fejl på køretøjet er oplyst. Hvis der er fundet alvorlige fejl, skal bilen udbedres og derefter til omsyn.
Vil du booke tid til et syn?
Så klik på knappen her og find en synshal nær dig.