Første gang til syn
Skal du til dit første syn? Og er du i tvivl om, hvad du skal gøre? Så har vi samlet en række af de spørgsmål, vi ofte får fra personer, der skal til syn første gang.
Skal jeg gøre noget inden, at jeg kører bilen til syn?
For det første er det altid en god ide at tage forbi et værksted og få tjekket bilen igennem inden, at du kører den til syn. Derved har du mulighed for at få lavet de ting, der eventuelt er galt med den inden, at du får den synet. På den måde forhøjer du chancen for, at din bil går gennem syn første gang og dermed ikke skal til omsyn.
Skal jeg selv køre bilen til syn?
Nej, der er ingen regler for, hvem der skal køre bilen til syn. Dog er det altid en god ide selv at gøre det, da det er dig, der har det bedste indblik i bilens stand.
Skal jeg medbringe bilens papirer?
Ved et periodisk syn behøver du ikke at medbringe bilens papirer.
Hvad skal jeg gøre, når jeg kommer hen til synshallen?
Når du kommer hen til synshallen, parkerer du bilen udenfor og går ind i synshallen. Herinde står synsmedarbejderen klar til at byde dig velkommen og vise dig, hvor du kan sidde, imens synet bliver gennemført.
Hvordan foregår et syn?
Typisk starter synet ud med, at synsmedarbejderen kører en kort tur i bilen, hvorefter bilen køres ind i synshallen og bliver gennemgået.
Hvor lang tid tager et syn?
Det tager typisk omkring 15 minutter at få synet en bil. Herefter er du klar til at køre fra synshallen igen - forhåbentlig med en nysynet bil.
Er det tid til, at din bil skal synes?
Så klik på knappen her og find en synshal nær dig. Du kan også altid køre forbi en af synshallerne og få et drive-in syn i deres åbningstid, når det passer dig.