Når du skal have skrottet din bil, får du en skrotpræmie, der ligger fast ved næsten alle typer af biler. Satsen på skrotpræmien ligger på 2.200 kr. på både benzin- og dieselbiler. (Jan.2021. Tjek altid miljøstyrelsen for opdaterede beløb) Der er dog visse betingelser og undtagelser, som du kan læse mere om her. Du får for eksempel ikke udbetalt skrotpræmien, hvis din bil er afmeldt før d. 1. juli 2000. Du får heller ikke en skrotpræmie, hvis din bil vejer mere end 3.500 kg. Hvis du har en stor bil, får du derfor ikke pengene.

Betingelser ifm. skrotning

Der er flere betingelser ved skrotningen af bilen. Skrotningen skal ske af en ophuggervirksomhed. Og du skal finde en ophuggervirksomhed, der er godkendt af Miljøstyrelsen, så du er sikker på, at skrotningen foregår på den bedst mulige måde. Derudover skal du også have afmeldt bilen og nummerpladen, inden du sender den til skrotning. Det er også vigtigt at huske på, at du skal være den sidste ejer af bilen for at kunne få udbetalt skrotpræmien til din konto.

Hvordan skrotter jeg en bil?

Du skrotter bilen ved at afmelde den og dens nummerplade, hvorefter du sender den til en ophuggervirksomhed. Du kan også få ophuggeren til at afmelde bilen, men det vil han typisk tage et beløb for, så det kan være en fordel at gøre dette selv.

Du har også mulighed for at køre din bil til en DEKRA Bilsyn synshal. De tilbyder at køre din bil til skrot hele gratis, og du får skrotpræmien direkte ind på din NemKonto. Læs meget mere her og find din lokale DEKRA Bilsyn.

Hvad kan vi hjælpe dig med?