Hvad får man for at skrotte sin bil?
Hvis du skal have din bil skrottet, kan du få en skrotpræmie. Du kan få skrottet bilen ved en ophuggervirksomhed. Efter bilen er blevet skrottet, kan du få en skrotpræmie på 2.200 kr. Denne sats gælder for både benzin- og dieselbiler, som er indregistreret hos Motorregistret efter d. 1. januar 2006. Hvis din bil på den anden side er blevet afmeldt før d. 1. juli 2000, kan du ikke få en skrotpræmie.
Der er forskellige betingelser for, at din bil kan blive godkendt til skrotning. Først skal du få bilen afmeldt hos Motorregistret. Derudover skal den ophuggervirksomhed, som skal skrotte bilen, være godkendt af Miljøstyrelsen. Det er desuden kun den person, som sidst har stået som ejer af bilen, der kan få pengene for skrotningen. Når bilen er blevet skrottet, kan der gå op til et par dage, før pengene står på din konto.
Du kan få mere for din skrottede bil, hvis du har en dieselbil, der er registreret før 2006. I dette tilfælde kan du få helt op til 5.000 kr. for din skrottede bil. Det kan derfor godt betale sig at undersøge markedet lidt, inden du sender din bil til skrotning. Du skal også være opmærksom på, at du ikke kan få en skrotpræmie, hvis din bil er større end normalt. Det gælder, hvis din bil er over 3.500 kg.
Hvis din bil er gammel og udtjent kan du sende den til skrot og modtage skrotpræmie. DEKRA Bilsyn modtager skrotbiler i alle vores synshaller.