Import af bil fra Tyskland
Er du på jagt efter en bil i en smart farve med det altafgørende ekstraudstyr? Så kan brugtbilsmarkedet for at finde, præcis den du har i tankerne, være større syd for grænsen. Størstedelen af de tyske biler produceres nemlig med mere udstyr, derfor er udvalget af biler med massere tilbehør langt større end i Danmark. Det er blandt andet en af årsagerne til, at mange vælger at importere biler hjem fra Tyskland.
Hvorfor importere en bil fra Tyskland?
Så skal du købe bil i Tyskland? Ja, der kan være en række fordele i at købe din næste bil syd for grænsen. Hvis du eksempelvis kigger på en bil der er ældre end seks måneder og har kørt over 6.000 km, skal der ikke betales told og moms ved købet, da Tyskland er et EU-land, og momsen allerede er betalt ved bilens første køb.
Det kan også være, at du er mere interesseret i en bil med en masse ekstraudstyr til en skarp pris, så skal du lede efter en bil, der er 8 år eller ældre. Så vil ekstraudstyret ikke blive regnet med i registreringsafgiften, det vil sige uanset hvor meget ekstraudstyr bilen har, bliver bilen ikke dyrere at indregistrere og få danske nummerplader på. Du får altså udstyr som sædevarme, fartpilot, klimaanlæg og bakkamera med i prisen.
Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg henter en bil i Tyskland?
Inden du kører sydpå for at hente dit nye bilkøb, skal du huske at informere Motorstyrelsen om, at du som dansk statsborger vil køre over grænsen på udenlandske nummerplader, jf. skat. Når formularen er underskrevet, printes en kopi og den skal følge køretøjet så længe, at den køre på tyske plader.
Når handlen med den tidligere ejer er gået igennem, skal du sørge for at få begge registreringsattester med på bilen (DEL 1 og 2). Du skal bruge dem begge ved indregistreringen af bilen på et motorkontor, når du er vendt retur til Danmark.
Hvordan indregistreres en bil fra Tyskland?
En bil importeret fra et andet land til Danmark kan ikke blive indregistreret, altså få danske plader på, før der er betalt registreringsafgift af den. Før afgiften kan søges, skal bilen forbi en synshal i Danmark, som foretager et registrerings- og toldsyn af køretøjet. Når afgiften skal betales skal der først laves en forhåndsvurdering som bliver beregnet ud fra værdifastsættelsen af køretøjet. Denne fastsættelse af afgiften kan tage op til 5 uger for SKAT at beregne. Der skal være søgt og betalt afgift på køretøjet indenfor 30 dage efter toldsynet. Gennem et stærkt samarbejde mellem DEKRA Bilsyn og Dansk Motor Finans har vi mulighed for at gøre dette hurtigere mod et gebyr klik her, så slipper du for at vente på beregningen fra SKAT og kan komme ud og køre.
Hvad koster det at indregistrere en bil fra Tyskland?
Registreringsafgiften afhænger af forskellige parametre som kørte kilometer, årgang og udstyrspakke (regnes ikke med hvis køretøjet over 8 år). Når afgiften er betalt, og man har modtaget en kvittering derpå, kan man hente nummerplader ved nærmeste synshal. Priser samt åbningstider for afhentning ses her, klik her. Kan du ikke få oplyst stelnummeret inden købet af bilen er gået igennem, men du er nysgerrig på hvad lignende biler har kostet at få indregistreret, kan du søge her.
Få en forhåndsgodkendelse inden du køber
På vores side for betaling af registreringsafgift, www.betalafgift.dk, kan du få forhåndsvurderingen af afgift på din bil. Herinde finder du ligeledes nødvendige informationer samt priser for at starte din proces op.