Ny nummerplade til køretøj
Nogle gange kan det være nødvendigt med en ny nummerplade. Det kan være, at den gamle er blevet beskadiget, så den ikke kan aflæses ordentligt, eller måske er den blevet stjålet. Der kan være mange årsager, og heldigvis er det ikke en særlig svær proces at få fat på en ny nummerplade.
Hvis dine nummerplader er blevet stjålet, skal du først og fremmest melde det til Motorregistret. Der er forskellige regler for, hvad du skal gøre, alt afhængig af hvor mange af dine nummerplader der er blevet væk eller stjålet. Du kan sætte dig ind i de forskellige regler på Skats hjemmeside.
Du kan købe nummerplader ved fx DEKRA Bilsyn. Når du køber nye nummerplader, er det vigtigt, at du har følgende dokumenter med:
- Køretøjets seneste registreringsattest
- Billed-id, for eksempel kørekort eller pas
- Oplysninger om forsikringsselskab eller et forsikringsbevis
- Hvis du køber en nummerplade på vegne af andre, skal du have en fuldmagt med.
Prisen afhænger af, hvilke nummerplader du ønsker, samt til hvilket køretøj nummerpladerne skal være til. Derudover skal du være opmærksom på, at der er betjeningsgebyrer hos både nummerpladeoperatører og motorekspeditioner.