Plastiknummerplader
Trænger du til at sætte et personligt præg på din bil?
Så kunne en plastiknummerplade være vejen frem. Med en plastiknummerplade, der kan købes i mange forskellige butikker, kan du gøre din bil mere personlig ved for eksempel at have en plade med dit navn eller navnet på din bil – hvis du da har navngivet den. Oftest er de på størrelse med en rigtig nummerplade, og du kan designe dine egne plastiknummerplader i mange forskellige farver og med forskellige skrift størrelser og typografier, så de passer til din bil.
Det er dog værd at nævne, at sådanne plader ikke erstatter bilens to nummerplader. En plastiknummerplade kan du altså ikke skrue fast uden på bilen. Du kan i stedet fastgøre dem indvendigt på en rude, dog uden det generer dit udsyn.
Vil du derimod have en personlig nummerplade, der erstatter de normale, med bogstaver og tal, skal du ansøge om en ønskenummerplade. Her er reglerne, at nummerpladen skal indeholde mellem to og syv tal eller bogstaver, at kombinationen ikke må være stødende, og at den skal være unik. Du kan altså ikke få en ønskenummerplade, der allerede findes.
Alle nummerplader i Danmark er enten i metal eller plastik og indeholder to bogstaver efterfulgt af tre til fem tal. Derudover har de bogstaverne DK, der indikerer, at bilen er fra Danmark.