Har du en benzin- eller dieselbil? Så får du den faste sats på 2.200 kr. med dig fra skrotningen (Tal fra marts 2023. Tjek altid miljøstyrelsen for opdaterede beløb). Det er en fast sats, som er blevet sat, og som er den samme ved både diesel- og benzinbiler - uanset mærket eller typen af bilen. Der er dog nogle undtagelser. Bilen skal for eksempel være indregistreret efter 1. januar år 2000. Ellers får du ingen skrotpræmie. Du får heller ikke en skrotpræmie, hvis din bil vejer mere end 3.500 kg. Så hvis du har en stor bil, er der stor sandsynlighed for, at der ikke er nogen penge til dig.

Et andet krav for at få skrotpræmien udbetalt er, at du skal stå som den sidste ejer af bilen. Det er nemlig kun den sidste ejer af bilen, der kan få den skrottet og dermed modtage pengene. Et andet krav er, at du skal afmelde bilen og dens nummerplade, inden du sender den til skrotning.

Siden er sidst opdateret maj 2023.

Sådan skrotter du bilen

Du kan køre til din lokale DEKRA synshal, hvor vi tager imod bilen og sikrer at den bliver skrottet af en ophuggervirksomhed, som er godkendt af Miljøstyrelsen. Pengene går direkte ind på din konto.

Hvad kan vi hjælpe dig med?