Arbejdstider som buschauffør
Som buschauffør kan du forvente lidt skæve og uregelmæssige arbejdstider, og du skal være klar på weekendarbejde og arbejde i ferier og på helligdage. Du vil både komme til at arbejde i de tidlige morgentimer, hvor mennesker skal på job eller uddannelse, og i de sene aften- og nattetimer, hvor mennesker måske er på vej hjem fra en god fest. Derudover er noget af det vigtigste som buschauffør, at du er yderst punktlig, og at du kan overholde en tidsplan. Som buschauffør kan du både køre med bybusser eller regionale busser samt rutebiler eller turistbusser eller andre turbusser.
Som buschauffør vil du cirka komme til at arbejde 37,5 time om ugen – selvfølgelig kan der opstå overarbejde. Derudover er der i en nylig overenskomst indgået en aftale om hvilepauser og spisepauser for buschauffører. Du har nemlig krav til en spisepause på din vagt senest efter 4,5 times kørsel. Den skal vare mindst 25 minutter. Derudover må ingen hvilepauser være kortere end 15 minutter. På den måde er du sikret bedre vilkår på dit arbejde, og passagererne er sikret en opmærksom og venlig buschauffør.
Tag et buskørekort på 30 dage
Det tager kun 30 dage at tage et buskørekort og koster 4.020 kr., hvis du er i arbejde og ikke har en videregående uddannelse. Herefter er du klar til at arbejde som buschauffør. Du kan tage et buskørekort på dag- eller aftenhold i hele landet.
Læs mere om kurset til buschauffør her.