Hvad tjener en bybuschauffør?
Lønniveauet ligger ofte meget stabilt, når der er tale om en buschauffør inden for landets grænser. Ifølge Danmarks Statistik ligger lønnen for en bybuschauffør på 28.057 kr., hvor den dog kan variere alt efter, hvilket firma man er ansat hos. Lønnen inkluderer både pension, tillæg, personalegoder og meget andet, og dermed er der tale om en god løn med mange fordele.
Sammenligner vi lønnen med den gennemsnitlige dansker, ligger lønniveauet over dette gennemsnit. Her får en typisk dansker omkring 24.900 kr. pr. måned før skat, og det kan være uden pension og lignende goder. Lønnen som bybuschauffør kan derudover blive højere, hvis du vælger at arbejde enten aften, nat eller weekend. Der vil være en række tillæg til grundlønnen, og det kan sætte skub i den månedlige udbetaling.
Gode betingelser
Som bybuschauffør er der ofte gode vilkår. Du vil ofte blive ansat hos firmaer, der arbejder for regioner eller kommuner, og her er der altid helt styr på lovgivningen inden for løn og vilkår. Desuden er der stor efterspørgsel efter bybuschauffører i Danmark, og med et buskørekort er der gode muligheder for at få en god, månedlig indkomst samtidig med, at du har et job, du elsker.
Hvordan bliver jeg bybuschauffør?
For at blive bybuschauffør kræver det, at du tager et buskørekort. Det kan du tage på 30 dage for 4.020 kroner, hvis du er i arbejde og ikke har en videregående uddannelse. Når du har bestået buskørekortkurset, er du klar til at varetage jobbet som bybuschauffør.
Du kan læse meget mere om kurset her.