Hvad tjener en skraldemand?
En skraldemand tjener i gennemsnit 30.000 kr. om måneden inkl. pension, feriepenge og personalegoder. Lønnen afhænger blandt andet af, om du arbejder privat eller kommunalt, og om du er renovationschauffør (kører bilen) eller er renovationsarbejder (sidder ved siden af føreren).
Lønnen til en skraldemand er dog for mange over 30.000 kr., fordi de får en række tillæg for de mange tidlige morgentimer de arbejder samt eventuelt overarbejde. Grundtimelønnen er ifølge overenskomsten mellem enten 3F og ATL eller 3F og DTL på 156,95 kr. i timen, mens den ryger helt op på 255,88 kroner efter tre times overarbejde.
Tallet er fra Jobindex, lonstatistik.dk og ug.dk.
Fordelene ved et job som skraldemand:
- Du får en god løn i forhold til at det er ufaglært arbejde.
- Der er gode jobmuligheder.
- Du har oftest tidligt fri, fordi du møder tidligt om morgenen.
- Det er arbejde med høj samfundsværdi.
- Der er et godt socialt sammenhold på arbejdspladsen.
- Du får motion i arbejdstiden.
Interesseret i at blive skraldemand?
Hvis du vil være bedst stillet som skraldemand, anbefaler vi at du tager et lastbilkørekort. Det tager kun 30 dage, koster 6.240 kroner (hvis du er i job og ikke har en videregående uddannelse) og kan tages på både dag- og aftenhold i hele landet.
Hvis du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, kan du få bevilliget kørekortet af din a-kasse.
Har du spørgsmål? Kontakt vores Kundecenter på tlf. 70 60 65 00.
Måske er du også interesseret i at vide følgende: