Køre-hvile-tids regler i 2021
Som lastbilchauffør er det ekstremt vigtigt, at du konstant holder dig opdateret på de seneste køre-hvile-tids-regler. Og i 2020 er de nye køre-hvile-tids-regler trådt i kraft. De er resultatet af EU's vejpakke. Det er en lov, der har til opgave at sikre, at køre-hvile-tids-reglerne er de samme i hele EU. Dele af pakken implementeres frem til 2024, og i 2020 blev de nye køre-hvile-tids-regler altså iværksat.
Mere konkret betyder det, at fra nu af beregnes de ugentlige hviledage ud fra en periode på fire uger. Det vil sige, at på fire uger har en chauffør mulighed for at holde to reducerede hviledage på mindst 24 timer i træk. Det betyder også, at når en chauffør har haft to reducerede ugehvil i træk i udlandet, skal han kompensere for det inden det næste ugehvil på mindst 45 timer.
Derudover er det også blevet et krav, at chaufføren kan vende hjem hver fjerde uge, og at virksomheden skal betale for chaufførens indkvartering, når chaufføren skal holde længere weekendhvil uden for lastbilen eller bussen.
Desuden bliver myndighedernes muligheder for at iværksætte straffe og kontrollere de nye køre-hvile-tids-regler udvidet.