Hvor lang tid gælder et varebilschauffør uddannelsesbevis?
Et varebilschaufføruddannelsesbevis gælder som udgangspunkt i fem år. Har du et ønske om at beholde beviset, skal du tage på et efteruddannelseskursus, som varer to dage. Her bliver der dog ikke aflagt en prøve som ved erhvervelsen af varebilschaufføruddannelsesbeviset.
Det koster 500 kroner at få varebilschaufføruddannelsesbeviset. Dette fungerer som et gebyr til Færdselsstyrelsen. Sørg for altid at have dit uddannelsesbevis med dig under kørsel. Dette skal nemlig fremvises ved politiet, hvis de anmoder om det. Har du ikke dit bevis med, risikerer du at modtage en bøde.
Hvem skal have et varebilschaufføruddannelsesbevis?
Pr. 1. juli 2019 gælder nye regler i forhold til kørsel med gods. De nye regler betyder, at varebilschauffører er påkrævet et varebilschaufføruddannelsesbevis – også kaldet VUB – hvis der køres med gods for fremmed regning vejende mere end 11 kg. pr. stykgods i et vogntog, en varebil eller en varebil med anhænger på 2.000-3.500 kg tilladt totalvægt.
Har du allerede erhvervet dig et blåt chaufføruddannelsesbevis – også kaldet CUB – vil du automatisk have rettighederne gældende for varebilschaufføruddannelsesbeviser. For at få beviset skal du gennemføre en efteruddannelse som varebilschauffør eller en grundlæggende kvalifikationsuddannelse. Igennem uddannelserne vil du lære alle de nødvendige og påkrævede kvalifikationer. Vælger du at få beviset via en efteruddannelse, skal du ikke igennem en prøve.
Du kan fornye dit varebilschaufføruddannelsesbevis ved at deltage på den to dages efteruddannelse, som du kan tage på skoler i hele landet. Du kan læse mere om efteruddannelsen her.