Information til ledige
Her finder du alt information for ledige, jobcentre og a-kasser, som kan være relevant. Finder du ikke svar på dine spørgsmål, skal du være meget velkommen til at kontakte os på telefon: 70 60 65 00
Vigtig information
Vi har samlet alt information, som kan være relevant at vide omkring DEKRAs Business kurser, tilmelding og forløb. Husk, at alle vores businesskurser for ledige alle er på den nationale Positivliste, som betyder at de kan godkendes som 6 ugers jobrettet kurser.
Er der nogle krav for at kunne starte på et AMU-kursus?
Der er ikke nogen krav for at kunne starte på et af vores AMU-kurser.
Vi anbefaler, at du starter på et af vores kurser, som er tilpasset ledige, hvis du er ledig, men vi har plads til alle uanset om du er ledig eller i job. Alle kan deltage uanset alder, erfaring og uddannelse.
Vi gør alt hvad vi kan, for at tilpasse vores undervisning til de kursister, som er på hvert hold. Vi tager fat i cases og eksempler fra kursisterne, så undervisningen bliver så virksomhedsnært, som muligt.
Hvilket kursus skal jeg vælge?
Du er velkommen på alle vores kurser. Der er plads til alle uanset din baggrund og erfaring. Er du ledig, har vi dog nogle kurser, som vi anbefaler, da de er udarbejdet specifikt til ledige, så vi kan hjælpe dig bedst muligt med at styrke dit CV og hjælpe dig i job.
Vores kurser til ledige er Koordinatoruddannelsen og Bæredygtighedsambassadør. Begge uddannelser tages online, hvilket giver dig mulighed for at deltage, uanset hvor i landet du bor.
Hvis du er i tvivl eller har brug for en snak om, hvad der passer dig bedst, er du velkommen til at kontakte os på telefon: 70 60 65 00
Hvad koster et kursus?
Hvis du er ledig:
Vores businesskurser for ledige er på den nationale Positivliste, hvilket betyder at de kan godkendes som 6-ugers jobrettet kurser. Kontakt din a-kasse eller dit jobcenter for at høre, om de kan dække kursusudgifterne. Hvis ikke de kan, har du stadig mulighed for at deltage. Det kræver at du melder dig i arbejde i kursus perioden, da du ikke må modtage dagpenge eller kontanthjælp. Vi anbefaler, at du taler med din a-kasse eller jobcenter om dine muligheder.
Hvis du er i arbejde eller selvforsørgende (studerende, pensionist eller ledig uden ydelse):
Din pris vil afhænge af dit uddannelsesniveau:
- Ingen videregående uddannelse: Tilskud fra AMU, og prisen udgør deltagerbetaling pr. dag + gebyrer
- Med videregående uddannelse: Du betaler fuld pris + gebyrer
Priserne for det enkelte kursus kan du finde under den specifikke side.
Hvordan får jeg 6 ugers jobrettet uddannelse?
Du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter 5 ugers ledighed (karensperiode).
Om du kan få 6 ugers jobrettet uddannelse afhænger af din uddannelse.
Du kan få 6 ugers jobrettet uddannelse hvis:
- Ufaglært: Du har gennemført folkeskolen og har eventuelt en gymnasial uddannelse.
- Faglært: Du har en erhvervsfaglig uddannelse.
- Faglært + kort videregående uddannelse: Du er faglært og derudover har en kort videregående uddannelse.
Ønsker du at starte på et AMU-kursus hos os, skal du derfor selv have fat i din a-kasse eller jobcenter, og få bekræftet, at du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Når du er blevet godkendt til jobrettet uddannelse, så ringer du blot ind til os på tlf.: 70 60 65 00 og så laver vi tilmeldingen over telefonen.
Der skal udfyldes en blanket, som kaldes en AR237, som du vil få tilsendt pr mail umiddelbart efter din samtale med os.
Har jeg en videregående uddannelse?
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din uddannelse kvalificeres som videregående kan du tjekke den på www.ug.dk – her kan du søge på din uddannelse og under kvalifikationsniveau, hvor du vil få oplyst et nummer mellem 1-9, som er undervisningsministeriets vurdering af uddannelsen i forhold til den danske kvalifikationsramme for livslang læring.
Hvis kvalifikationsniveauet er på 5 eller derover, så kategoriseres din uddannelse for værende videregående.