DEKRA Erhvervsskole
Tag en erhvervsuddannelse som faglært bus- eller lastbilchauffør og tag del i en branche, som gør en stor forskel for vores samfund.
Vi starter nyt hold d. 20. januar. Skal du med?
Vores erhvervsuddannelser
DEKRA Erhvervsskole - hvem er vi?
DEKRA Erhvervsskole er en del af den verdensomspændende organisation DEKRA. Vi har mange års erfaring og viden fra transportbranchen, og vi står klar til at give dig den bedste transportuddannelse.
På vores erhvervsskoler gør vi meget ud af at have et godt og trygt forhold til vores elever. Vi drives af, at se elever have et godt forløb og forsøger altid at skabe gode kontakter, så vi kan hjælpe dem videre i en læreplads, når de afslutter deres grundforløb hos os.
Hvis du vil vide lidt mere om vores hverdag på DEKRA erhvervsskole, så kan du følge med på vores instagram her.
Hvorfor skal jeg tage en faglært uddannelse hos DEKRA?
Det skal du, fordi vi hos DEKRA erhvervsskole har et enormt stort fokus på, at få vores elever i mål med deres drømme. Vi plejer at sammenligne os med den stemning og det sammenhold, som findes på en efterskole. Vi er med vores elever hele vejen og elevernes succeser er vores succeser.
Udover det gode forhold, vi på skolen har til vores elever, så har vi også et rigtig godt forhold til virksomhederne, hvor man som elev kommer i lære. Vi gør meget ud af et tæt samarbejde og oplever ofte at vores elever bliver ansat i de virksomheder, hvor de har været i lære.
Ønsker du at vide mere om DEKRA's erhvervsskoles nøgletal herunder, elevtal, elevtrivsel m.m., kan du finde alle tal her.
Har du spørgsmål?
Hvem kan tage en faglært uddannelse hos DEKRA?
Hos DEKRA byder vi alle velkommen.
På vores uddannelser har vi elever i alderen 17-60 år. Vi har omkring 70% mandlige elever, men har bestemt også kvinder på vores hold. Så uanset baggrund, alder, religion eller køn vil vi opfordre alle til at starte på vores uddannelser.
Dog er der et par enkelte forudsætninger for at kunne starte på vores uddannelser:
- Man skal være fyldt 17 år, da man skal kunne erhverve sig et kørekort.
- For at starte på grundforløbet, skal man have bestået 9. klasses afgangsprøver med min. 02 i dansk og matematik. Alternativt skal man til en optagelsessamtale samt prøve.
Har du ikke et B-kørekort?
Det skal du ikke tænke på. Det får du gennem uddannelsen.
Hvorfor tage en faglært uddannelse?
Der er mange fordele ved at tage en faglært uddannelse som enten bus- eller lastbilchauffør. Nogle af de mange fordele er bl.a.:
- Som faglært chauffør er man klædt fuldt på til at arbejde i mange dele af transportbranchen.
- Det er ikke blot et kørekort man får i hånden, men en uddannelse, hvor man får omkring 50 uger på skole og ikke mindst 2 års branche erfaring via sin oplæringstid.
- Man får et svendebrev på sine færdigheder og kompetencer og er dermed berettiget til et timetillæg efterfølgende.
- Man er eftertragtet i transportbranchen og i højere grad sikker på sit job, når konjunkturerne ændrer sig og der kan være mulighed for nedgang i jobs.
- Man kan uddanne sig videre til kørselsdisponent.
Har du spørgsmål til uddannelsen, så tøv ikke med at kontakte os på telefon: 72 33 27 87
Får jeg SU eller lærlingeløn?
På grundforløb er man SU-berettiget og på hovedforløbet får man lærlingeløn.
Hvis man får en uddannelsesaftale via praktikadgangsvejen er det også muligt at få lærlingeløn på grundforløbet.
Har du spørgsmål til økonomi under din uddannelse er du velkommen til at kontakte os på telefon: 72 33 27 87
Skal jeg selv sørge for en læreplads?
Hos DEKRA Erhvervsskole har vi lærepladssøgning på skemaet og dermed sørger vi for at hjælpe med både at søge læreplads, men også at finde det helt rigtige match til dig. Her hjælper vi bl.a. også med at lave CV og ansøgninger.
Hos DEKRA Erhvervsskole har man læreplads garanti, hvis man opfylder visse krav og forventninger. Læs mere om dette i vores elevhåndbøger her.
På grundforløbet er der planlagt praktik, hvor man kan prøve kræfter med forskellige dele af branchen. Gennemfører man disse uger godt, lander man ofte en læreplads herefter.
Derudover er du løbende på virksomhedsbesøg og får mulighed for at skabe sig et godt netværk i branchen, som kan gavne dig både i forhold til læreplads, men også i din fremtidige karriere.
En god start på din fremtid
Hos DEKRA Erhvervsskole vil vi gerne sikre dig en fremtid på arbejdsmarkedet. Derfor vejleder og støtter vi dig hele vejen igennem din erhvervsuddannelse.
Vi har fokus på sammenhold
Vi ønsker, at alle skal føle sig velkommen på vores skoler, og vi vægter et godt sammenhold blandt elever og lærer højt.
Vi starter derfor hver skoledag ud med fælles morgenmad. Her har vi mulighed for at snakke og hygge os sammen inden, at vi går i gang med dagens undervisning.
Herudover laver vi en række aktiviteter, der er med til at styrke sammenholdet blandt eleverne. Vi tager f.eks. altid på en studietur på hovedforløbet, typisk til en europæisk by. Herudover deltager vi også til DM skills og besøger bl.a. Transportmessen, DEKRA's egne jobmesser samt virksomheder.
Her finder du vores skoler
Hvad siger vores elever?
Patrick
For mig betyder det mest, at det er rart at komme her. Vi lærer på en måde der er til at forstå. Det er heldigvis en meget praktisk måde vi lærer på. Det er afgørende for mig
Mathias
Skolen her har været det helt rigtige for mig – jeg blev anbefalet DEKRA af min vejleder og har ikke fortrudt det mindste.
"Sømanden"
Jeg er meget tilfreds – jeg er kommet i den bedste klasse og nyder at være blandt voksne mennesker og at der er ro til at fordybelse – vi er ”en lille familie” der er et godt sammenhold og vi er gode til at hjælpe hinanden.
Har du spørgsmål eller er i tvivl?
Vi forstår godt, hvis du sidder og kan være i tvivl eller have spørgsmål.
Send os en besked, så ringer vi dig op og får en god snak og finder ud af om uddannelsen som faglært chauffør er noget for dig.