Kunne det være relevant for en af dine ledige borgere at deltage i en gratis inspirationsdag? 

Til inspirationsdagen kan de høre mere om vores kurser inden for transportområdet. Efter inspirationsdagen er de forhåbentlig afklaret på, om en fremtid i transportbranchen er noget for dem.

Inspirationsdagen afholdes normalvis på vores uddannelsessteder i hele landet, men det er også muligt at komme til jer. Tag fat i kontaktpersonen for din kommune hvis det har interesse. 

Find din kontaktperson her

Hvad får du ud af at sende en borger afsted til en inspirationsdag?

  • En faglig vurdering af borgeren
  • Afklaring på om borgeren er egnet til et job i transportbranchen
  • Mulighed for at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet

Hvis vores jobkonsulent vurderer, at borgeren er egnet til et job i transportbranchen, er der gode muligheder for, at vi tilbyder borgeren enten en jobgaranti eller en arbejdsgivererklæring.

Hvad sker der på inspirationsdagen?

Inspirationsdagen varer ca. 2 timer og starter med et kort fælles oplæg om vores kurser og jobgaranti. Efterfølgende tilbydes hver enkelt deltager en personlig og afklarende samtale med en af vores dygtige jobkonsulenter. Her spørges der ind til ønsker og eventuelle udfordringer.

Screening af din borger?

Har din borger allerede et lastbilkørekort, men mangler et hængerkort eller et EU bevis for at kunne stå stærkere på arbejdsmarkedet?

Vi hjælper gerne med at screene din borger med henblik på, hvilke kurser der mangler for en fremtid i transportbranchen.

Tilmelding

Tilmeld en borger til en gratis inspirationsdag her

Hvad kan vi hjælpe dig med?