6-ugers jobrettet uddannelse
Er du ledig? Så kan du have ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Formålet med en jobrettet uddannelse er at øge dine muligheder for at få et job. Det eneste krav der er til de 6 ugers selvvalgt uddannelse er, at du skal vælge en uddannelse, der er på positivlisten.
Hos DEKRA har vi et stort netværk til branchen og hjælper vores kursister videre så godt vi kan. Vi oplever at langt de fleste kursister får job under eller lige efter deres forløb hos os.
Kriterier for 6 ugers jobrettet uddannelse
Du kan søge om 6 ugers jobrettet uddannelse 5 uger efter din første dag som ledig. Vær opmærksom på, at du skal tage uddannelsen som et samlet forløb.
Det er din uddannelsesmæssige baggrund, der er afgørende for, om du kan få 6 ugers jobrettet uddannelse, når du bliver ledig.
Adgangskriterierne er:
- Du er ledig og dagpengemodtager
- Du må maksimalt have en kort videregående uddannelse.
Er du dagpengemodtager?
Hvis du er dagpengemodtager og ønsker at gøre brug af din ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, skal du kontakte dit jobcenter eller a-kasse. Det er nemlig dem, der skal bevillige uddannelsen til dig.
Er du fyldt 25 år, skal du have afsluttet uddannelsesforløbet inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed. Er du under 25 år, skal du have afsluttet uddannelsesforløbet inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed.
Er du kontanthjælpsmodtager?
Hvis du er kontanthjælpsmodtager, skal du kontakte dit jobcenter. De kan eventuelt bevillige dig 6 ugers jobrettet uddannelse via en jobplan, såfremt det findes relevant.
Økonomi under 6 ugers jobrettet uddannelse
Du modtager dagpenge under de seks ugers jobrettet uddannelse.
Du kan have mulighed for at få tilskud til kost/logi, hvis der er langt til uddannelsesstedet. Du kan også søge om befordringsgodtgørelse.
Skal du stå til rådighed under din uddannelse?
Når du er i et forløb under de 6 ugers jobrettet uddannelse er det ikke et krav at du deltager i møder med a-kasse og jobcentre imens. Får du dog tilbudt et job, skal du tage i mode og og samtidig holde dit CV opdateret.
Find det kursus som passer til dig
Hos DEKRA tilbyder vi mange forskellige kurser inden for transport.
Der mangler chauffører og specielt lastbilchauffører og derfor er der god mulighed for job efter du har afsluttet dit kursus.
Neden for ser du nogen af vores mest populære kurser for ledige.
Populære AMU kurser
Har du spørgsmål?
Så er du altid velkommen til at kontakte vores Kundecenter på 70 60 65 00 eller via vores chat.