

Bliv certificeret truckfører
Få et gaffeltruckcertifikat - hvor sikkerhed møder ekspertise
Opgrader dine færdigheder og skab en mere sikker og effektiv arbejdsplads
Hos DEKRA tilbyder vi et Gaffeltruck Certifikatkursus B, der på blot 7 dage kvalificerer dig til sikkert at føre og betjene forskellige typer gaffeltrucks og selvkørende gaffelstablere. Vores kurser er fleksible og kan tilpasses virksomheders behov, eks. aften- eller weekendkursus.
Hvorfor vælge DEKRA?

Hos DEKRA får du:
✅ Erfarne og certificerede undervisere
✅ Fokus på sikkerhed og effektivitet
✅ Moderne udstyr og realistiske træningsforhold
✅ Fleksible kursusdatoer, der passer ind i din kalender
✅ Undervisning på dansk, engelsk, rumænsk, polsk og arabisk
✅ Lokationer i hele landet.
Hvad får du med på kurset?
✅ Sikker betjening af el- og gasdrevne gaffeltrucks.
✅ Daglig vedligeholdelse og eftersyn af udstyret.
✅ Håndtering af forskelligt gods i varierede højder og miljøer.
✅ Belastningsdiagrammer og vurdering af byrder.
✅ Elementer af førstehjælp og brandbekæmpelse.
Få adgang til en masse gode jobmuligheder med et truckcertifikat
- Hvad siger kursisterne?

”Jeg tager et gaffeltruckcertifikat for at udvide mine kompetencer, og få bredere jobmuligheder, og fordi jeg ønsker at få et job som truckfører hos Novo Nordisk.
Samarbejdet mellem lærerne har været rigtig godt, og de har været gode til at supplere hinanden. Der har været en fed kemi i klassen og med lærerne, som har været med til at give en god stemning.”
Nicolai, gaffeltruckkursist hos DEKRA i Odense

”Jeg tager gaffeltruckcertifikat hos DEKRA fordi jeg skal til jobsamtale hos en genbrugsplads.
Lærerne er meget hjælpsomme og gode til rette de fejl man laver og lære fra sig. Samarbejdet i klassen og med lærerne har være rigtig godt.”
Brian, gaffeltruckkursist hos DEKRA i Odense
Vores undervisere har fokus på dig hele vejen - mød dem her!
Morten Hansen
Faglærer hos DEKRA Vejen, underviser i AMU-kurser til gaffeltruckcertifikat.
Tidligere lastbilchauffør med stor erfaring i godshåndtering og forskellige trucktyper. Har undervist i truckcertifikat hos DEKRA i 2 år. Morten tilpasser undervisningen til den enkelte kursist og lægger vægt på præcision og struktur – som i den virkelige verden. Målet er at give kursisterne praktiske værktøjer, der matcher branchens krav.
"Det er fantastisk at se en kursist, der aldrig har siddet i en truck før, tage herfra med et truckcertifikat. Så ved man, at man har gjort sit arbejde ordentligt."
Mogens Larsen
Faglærer hos DEKRA Odense, underviser i AMU-kurser til gaffeltruckcertifikat
Mogens har en diplomuddannelse i erhvervspædagogik og over 40 års erfaring fra erhvervslivet som automekaniker, bilsagkyndig og lastbilchauffør. Hans ekspertise spænder bredt fra mekanik og hydraulik til teknik og lovgivning. Mogens tilpasser undervisningen til den enkelte og skaber et trygt læringsmiljø, hvor kursister kan tro på sig selv og udvikle deres færdigheder.
"Jeg ved, at jeg kan gøre en forskel for de mennesker, der har udfordringer. At få mennesker til at tro på sig selv og videregive min viden er vigtige værdier for mig."

Ole Knudsbo
Faglærer hos DEKRA Odense, underviser i AMU-kurser til gaffeltruckcertifikat.
Med erfaring som faglærer hos DEKRA og Syddansk Erhvervsskole samt baggrund som lagerforvalter, har Ole stor indsigt i transport- og lagerbranchen. Han underviser på både dansk og engelsk og har en diplomuddannelse i erhvervspædagogik.
Ole skaber en tryg og motiverende undervisning, hvor kursister føler sig godt tilpas. Han brænder for at hjælpe dem videre – også dem med læringsvanskeligheder.
”Det giver et kick, at jeg kan hjælpe andre mennesker videre i arbejdslivet og det betyder meget for mig, at skabe en god stemning i undervisningen."

Kim Køhler
Faglærer hos DEKRA Rødekro, underviser i AMU-kurser til gaffeltruckcertifikat.
Med en baggrund i metalindustrien og 26 års erfaring som selvstændig kørelærer har Kim stor viden om praktisk og teoretisk undervisning. Han har været en del af DEKRA siden 2024.
Kim ser undervisning som et servicefag og tilpasser forløbet, så alle når deres mål. Han skaber en positiv atmosfære, hvor læring bliver en god oplevelse.
"Min motivation er at sikre, at kursisterne får både en god læringsoplevelse og en positiv tid på kurset. Jeg gør mit bedste for, at alle går herfra med et certifikat og et smil."
Praktisk information
Pris på truckcertifikat hvis du er ledig
Hvis du er ledig og har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, kan du tage et truckcertifikat gratis hos DEKRA. Det er nemlig dit jobcenter eller a-kasse, der skal bevilge og betale truckcertifikatet til dig.
Har du ikke ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, er det dit jobcenter eller a-kasse, der skal bevilge truckcertifikatet til dig. Kontakt os på 70 60 65 00, så hjælper vi dig gerne med at kontakte dit jobcenter eller a-kasse.
Information til jobcentre og A-kasser
Den fulde pris for dette kursus er 7.504,91 kr.
AMU-mål i forbindelse med vores truckcertifikatkursus
AMU-mål 47592 - Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage.
Priser er gældende pr. 1.1.2025. Kurset er underlagt den til enhver tid gældende AMU-lovgivning samt Bekendtgørelse af lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Pris på truckcertifikat hvis du er i arbejde
Hvis du er i arbejde og ikke har en videregående uddannelse, koster et Gaffeltruck certifikat kursus B 1.498 kr.
Hvis du er i arbejde og har en videregående uddannelse, koster et Gaffeltruck certifikat kursus B 7.504,91 kr.
Har du spørgsmål til priserne? Så sidder vores kundecenter klar til at hjælpe dig på 70 60 65 00.
AMU-mål vedrørende kursus i certifikat til gaffeltrucks og gaffelstablere
AMU-mål 47592: Gaffeltruck certifikatkursus B, 7 dage.
Priser er gældende pr. 1.1.2025. Kurset er underlagt den til enhver tid gældende AMU-lovgivning samt Bekendtgørelse af lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Adgangskrav
- Minimumsalder: 18 år
- Gyldigt kørekort (bil, traktor eller knallert) eller en lægeattest
Til virksomheder
Vi tilbyder skræddersyede kursusløsninger, der kan tilpasses jeres specifikke behov – uanset om det handler om at opkvalificere medarbejdere eller forbedre sikkerheden på arbejdspladsen. Kontakt os for at høre mere!
Tilmeld dig nu og løft dine kompetencer!
Er du klar til at tage næste skridt mod en sikker og effektiv arbejdsdag som certificeret gaffeltruckfører?
Klik på knappen nedenfor for at vælge din kursusdato, eller kontakt os for mere information om vores kurser og skræddersyede løsninger.
Har du spørgsmål?
Vi sidder klar til at hjælpe dig!
Kontakt DEKRA Fyn
Charlotte Corydon
Konsulent, tlf. 31 63 20 48
Andreas Khan
Konsulent, tlf. 31 63 20 14
Kontakt DEKRA Sydjylland
Ann Siegers
Konsulent, tlf. 31 63 28 70
Karina Balle
Konsulent, tlf. 31 63 20 40