Finder hold til dig
Efteruddannelse
Er du allerede kørelærer?
Krav
For at tage kørelærerefteruddannelsen skal du opfylde disse krav:
- Du skal have en kørelæreruddannelse til personbil, motorcykel og/eller storvogn.
- Du må ikke have været frakendt eller inddraget din førerret de seneste 2 år.
Du må ikke være dømt for et strafbart forhold, der kan begrunde fare for misbrug af stillingen som kørelærer.
Har du været frakendt førerretten betinget, fornyes kørelærergodkendelsen på vilkår af, at en kontrollerende køreprøve bestås.
Kørelærergodkendelsen gælder i 5 år. Derefter skal den igen fornyes med en 5 dages efteruddannelse.
Pris
Det koster 5.900 kr. eksklusiv moms og 7.375 kr. inkl. moms at tage kørelærerefteruddannelsen. Prisen inkluderer desuden en B-undervisningsplan.
Du kan tage efteruddannelsen i Brøndby, Sæby, Odense og Vejen.
Har du spørgsmål til prisen? Ring til 70 60 65 00. Vi sidder klar til at hjælpe dig! Priser er gældende pr. 1.1.2019.
Lovpligtig efteruddannelse på kun 5 dage
Husk at forny din kørelæreruddannelse hvert 5. år!
Når du tager din kørelærerefteruddannelse hos DEKRA, får du en relevant uddannelse til en skarp pris. Vi går ikke på kompromis med indhold, faglighed eller fleksibilitet.
På den 5 dages efteruddannelse vil du blive opdateret på din faglighed. Vi sikrer, at du får viden om nye regler.
Færdselsstyrelsen, som er myndighed på området, har godkendt DEKRA som Efteruddannelsescenter i henhold til ”Bekendtgørelse om undervisningsplan for efteruddannelse af kørelærere
Formål
- at kørelæreren har viden om og kan anvende forskellige undervisningsmetoder, så kørelæreren kan gennemføre undervisning på mange måder, alt efter hvad deltagerne og stoffet kræver,
- at kørelæreren kan planlægge egen undervisning samt kan detailplanlægge en undervisningslektion,
- at sikre kørelærerens viden om risikoforståelse, trafikkultur, færdselspsykologi og færdselssociologi,
- at kørelæreren har viden om undervisningsplanerne for køreuddannelsen med tilhørende lærervejledninger,
- at kørelæreren har viden om relevante love og bekendtgørelser, og
- at kørelæreren har viden om administrative bestemmelser for køreuddannelsen.
Bliv en endnu bedre kørelærer
Emner du bliver introduceret til under efteruddannelsen:
- køretøjsteknik og køreteknik,
- energi- og miljørigtig køreteknik til den pågældende kategori
- arbejdsmiljø i det omfang det er relevant for drift af en køreskole
- virksomhedsøkonomi med fokus på drift af en køreskole.
Der tillades ikke fravær på dette kursus.
Kørelærer-efteruddannelsen må ikke strække sig over en periode på mere end 3 måneder, inden for det seneste år af godkendelsesperioden.
Mødetider
Weekend hold:
- Fredag fra kl. 14.00-22.00
- Lørdag og søndage fra kl. 8.00-16.00
Hverdagshold:
- Mandag, tirsdag fra kl. 8.00-16.00
- Mandag, tirsdag, onsdag fra kl. 8.00-16.00
- Mandag til fredag fra kl. 8.00 til 16.00
*BEMÆRK: Hvis du tager kørelærerefteruddannelsen på Fyn eller i Jylland, foregår den fjerde eller femte undervisningsdag på et køreteknisk anlæg. Her må du gerne medbringe din egen bil.
**Hvis du ønsker at leje bil på KTA, så kontakt os gerne herom.
KTA afvikles på adresserne
- Sæby; Kjeldgaardsvej 4, 9330 Sæby
- Vejen; Gamstvej 1A, 6600 Vejen
- Odense; Ellestedvej 5A, 5853 Ørbæk
- Viborg; Ålandsvej 2, 8800 Viborg
- Skive; Folmentofvej 2, 7800 Skive
Vi hjælper mennesker sikkert på vej gennem uddannelse og jobrettede indsatser.
Over 600 medarbejdere i hele landet
Klar til at hjælpe dig opnå dine mål.
Kvalitet og sikkerhed siden 1925
Næsten 100 års erfaring med sikkerhed og transport.
Vi er en non-profit organisation
Al omsætning går til investering i virksomheden.