Bliv faglært lastbilchauffør hos DEKRA

Som lastbilchauffør er du med til at holde hjulene i gang og har mulighed for at arbejde i mange forskellige brancher herunder byggebranchen og renovationsbranchen. Hos DEKRA sørger vi for at klæde dig på til din fremtidige karriere. Gennem en 3 årig uddannelse får du både teoretisk og praktisk erfaring. 

Som en del af uddannelsen får du udover et lastbilkørekort også mange andre certifikater.

På grundforløbet får du certifikat på følgende: 

  • ADR 1.3
  • Gaffeltruck
  • Varebilsbevis
  • Bevis i førstehjælp og brandbekæmpelse

På hovedforløbet får du certifikat på følgende: 

  • B-kørekort, hvis ikke du allerede har det. 
  • C kørekort
  • CE kørekort
  • EU kvalifikationsbevis
  • ADR-stykgods
  • Har man valgt gods- eller renovationsspeciale får man også mobile kraner 8-30tm

Dermed får du en masse certifikater, som kan styrke dig i din fremtidige karriere. 

Vigtig information

Hvem vælger at blive faglært lastbilchauffør?

På vores uddannelse møder vi mange forskellige personer og hver af dem med forskellig baggrund. 

Nogle har været på arbejdsmarkedet i mange år, men ønsker et brancheskifte, mens andre længe har ønsket en uddannelse som faglært lastbilchauffør. 

Vi har også en del elever, som ikke nødvendigvis havde forestillet sig at de skulle være lastbilchauffør, men som måske ikke har følt sig tilpas på en akademisk uddannelse og gerne ville have et fysisk arbejde som f.eks. renovationsarbejder, med frie rammer og plads til dem. 

Vil du se hvordan en arbejdsdag kan se ud, så tjek vores video med Victoria. Her får du indblik i hendes hverdag. 

En uddannelse hos DEKRA er ikke kun teori og praktik

Hos DEKRA gør vi enormt meget ud af at have det godt sammen. Vi starter hver dag med morgenmad og hygger os enormt meget. Udover den undervisning der er på skolen, så deltager vi i DM, DEKRA's egen jobmesse og tager på studietur. Her har vi bl.a. været i Prag og Amsterdam, hvor vi har besøgt bilfabrikker, terminaler og havne. 

Hvis du ønsker at se lidt mere om vores hverdag på vores skole i Brøndby, så følg os her på Instagram.

 

Har du spørgsmål? Du er velkommen til at kontakte Jan Brochdorf på 31 63 28 15 eller [email protected].

Du er også meget velkommen til at komme ud og besøge skolen og snakke med vores elever.

Vores fokus og værdier

Umbraco.Cms.Core.Models.MediaWithCrops`1[DekraDk.Models.Generated.UmbracoMediaVectorGraphics]?
Fællesskab og støtte

En af vores vigtigste opgaver er, at skabe nogle gode og trygge rammer for vores elever. Vi har et meget tæt forhold til vores elever og deres succes'er er vores succes'er. Vi ser os selv som en familie og støtter vores elever og hjælper, hvor der er behov.

Umbraco.Cms.Core.Models.MediaWithCrops`1[DekraDk.Models.Generated.UmbracoMediaVectorGraphics]?
Lærepladsgaranti

Vi gør alt hvad vi kan, for at sikre at vores elever får den karriere, de ønsker sig, når de afslutter deres forløb hos os. Det gør vi bl.a. gennem lærepladsgaranti. Har du afsluttet og bestået grundforløbet, sikrer vi dig en læreplads.

Umbraco.Cms.Core.Models.MediaWithCrops`1[DekraDk.Models.Generated.UmbracoMediaVectorGraphics]?
Plads til alle

Vi ser diversitet som en fordel, hvor vi lærer af hinanden. Vi har elever i mange aldersgrupper og med forskellige baggrunde. Nogle ønsker at få papir på deres erfaring, andre har aldrig kørt lastbil før. Uanset din alder eller baggrund har vi plads til dig på vores uddannelse.

registered

Sådan! Du er nu tilmeldt

Vi sender dig inden længe en e-mail med din kvittering.

Uddannelsen
Lastbil

Sdr. Ringvej 55, 2605 Brøndby

Hvad kan vi hjælpe dig med?